European Boxing Association

Highlights af  E.B.A. mesterskabs love

E.B.A.s love og regulativer er gældende og obligatoriske ved alle kampe, der sanktioneres af E.B.A, og skal efterleves uanset lokale love og regulativer.

1. Kampen skal ansættes til tolv (12) omganges varighed. Hver omgang er af tre (3) minutters varighed med et (1) minuts pause mellem omgangene.

2. TI (10) POINT-SYSTEMET anvendes til at dømme hver omgang. Alle omgange skal dømmes - også ufuldendte.

3. Den officielle vægt for bokserne ved indvejningen er for ________________   ___,__kg./lbs og for _____________________

___,__kg./lbs. (Den officielle vægt skal være til boksernes disposition to (2) timer før indvejningen finder sted).

4. Tre (3) knockdown-reglen er gældende. Hvis en bokser har været nede 3 gange i samme omgang, stoppes kampen.

5. Der er ingen stående tælling.

6. Klokken redder ikke bokseren i nogen omgang, ej heller i sidste omgang.

7. En bokser, som er ramt af et slag under bæltestedet, skal fortsætte efter en pause på maximum fem (5) minutter (pausens varighed er udelukkende kamplederens vurdering) – i modsat fald vil bokseren tabe kampen på Teknisk Knock Out (TKO).

8. A.  FORSÆTLIGT SKADEVOLDENDE HANDLINGER (INTENTIONAL FOULS):

Hvis den skadede bokser ikke er i stand til at fortsætte kampen, vil den skadevoldende bokser tabe ved DISKVALIFIKATION.

I tilfælde af et bevidst forbudt slag – uanset om slaget forvolder et cut eller en skade – vil den skadevoldende bokser automatisk blive fratrukket to (2) point på dommersedlerne.

Hvis den skadede bokser er i stand til at fortsætte kampen, men kampen på et senere tidspunkt må stoppes pga. en forværring af samme skade, går man til scorekortene. Hvis den skadede bokser er foran på point, vil han blive erklæret vinder på TEKNISK AFGØRELSE (TECHNICAL DECISION); hvis den skadede bokser er bagud på point, eller kampen står lige på scorekortene, vil afgørelsen være TEKNISK UAFGJORT (TECHNICAL DRAW). Den bokser, der er skadet pga. forsætlige skadevoldende handlinger, kan således ikke blive erklæret taber af kampen.

B. HÆNDELIGE SKADEVOLDENDE HANDLINGER      (ACCIDENTAL FOULS):

Hvis en kampen må stoppes på grund af en hændelig skadevoldende handling, vil den bokser, der er foran på scorekortene, blive erklæret vinder på en TEKNISK AFGØRELSE (TECHNICAL DECISION).

Det er imidlertid en betingelse for kampens afgørelse på en TEKNISK AFGØRELSE på baggrund af en sammentælling af scorekortene, at fire (4) omgange er gennemført. En teknisk afgørelse kan således ikke afgives, før 5. omgang er sat igang – undtagen i tilfælde af diskvalifikation.

 9. KAMPLEDEREN : Kamplederen er den eneste person, der er autoriseret til at stoppe kampen og til at afgøre om et cut eller en skade er opstået ved en forsætlig eller en hændelig handling.

10. ANTIDOPING TEST: Antidopingtest er obligatorisk i alle WBA INTERNATIONAL -E.B.A. titelkampe og udføres efter kampen (med mindre det lokale forbund ønsker den foretaget før kampen). Det lokale forbund er ansvarlig for, at prøverne til antidoping-testen udtages. Prøverne skal udtages enten af en læge udpeget af det lokale forbund eller af en repræsentant fra den nationale statslige antidoping organisation (Anti-Doping Danmark). Begge bokseres managers accepterer herved at være til stede hos bokseren, når antidoping-prøverne udtages.

11. Bokserne bør kun drikke rent vand under kampen.

12. TANDBESKYTTEREN : Når en bokser taber sin tandbeskytter, vil kamplederen isætte den igen ved det først belejlige tidspunkt efter hans skøn. En kamp kan ikke stoppes på grund af tab eller udspytning af tandbeskytteren. Kamplederen vil udøve sin autoritet til at forhindre en bokser i bevidst at spytte sin tandbeskytter ud, og kan fratrække point i tilfælde af gentagne udspytninger af tandbeskytteren.

13. AFBRYDELSE AF EN KAMP PGA. UFORUDSIGELIGE ÅRSAGER:  Hvis kampen må stoppes før afslutningen af det fastsatte antal omgange på grund af en uforudsigelig eller hændelig årsag, vil  bokseren, som er foran på scorekortene, blive erklæret for vinder af kampen.

14. HÅNDBIND : Kampens supervisor eller en official autoriseret af supervisoren skal være til stede mens håndbindene lægges (få oplyst kamptidspunktet af promotoren). Handskerne skal tages på under overværelse af kamplederen, der ved denne lejlighed også giver sine sidste instruktioner til bokserne.

15. UDE AF RINGEN: Når en bokser på grund af et lovligt slag eller  en lovlig handling fra modstanderen falder ud af ringen, har han maksimalt 20 sekunder til uassisteret at komme tilbage indenfor tovene. I modsat fald vil han tabe kampen på Knockout (KO).

16. SUPERVISOREN : Supervisoren udpeget til at fungere i en WBA INTERNATIONAL titelkamp er den personlige repræsentant for E.B.A.’s præsident. Hans pligter er at assistere og hjælpe den lokale kommission med afviklingen af kampen, og at sikre at E.B.A.’s love og regulativer overholdes. Han har fuld autoritet til at tage hvilken som helst aktion, han/hun vurderer nødvendige for at sikre E.B.A.'s gode navn og varetage alle impliceredes interesser.

Vægtklasser :

MINI-FLUEVÆGT                105 Lbs.47.63 Kg.  

LET-FLUEVÆGT                108 Lbs.         48.99 Kg.  

FLUEVÆGT                        112 Lbs.         50.80 Kg.  

SUPER-FLUEVÆGT          115 Lbs.        52.16 Kg.  

BANTAMVÆGT                  118 Lbs.         53.52 Kg.  

SUPER-BANTAMVÆGT    122 Lbs.        55.34 Kg.  

FJERVÆGT                        126 Lbs.         57.15 Kg.  

SUPER-FJERVÆGT          130 Lbs.         58.97 Kg.  

LETVÆGT                          135 Lbs.          61.23 Kg.  

SUPER-LETVÆGT             140 Lbs.        63.50 Kg.  

WELTERVÆGT                  147 Lbs.         66.68 Kg.  

SUPER-WELTERVÆGT     154 Lbs.       69.85 Kg.  

MELLEMVÆGT                   160 Lbs.        72.57 Kg.  

SUPER-MELLEMVÆGT     168 Lbs.       76.20 Kg.  

LET-SVÆRVÆGT               175 Lbs.        79.38 Kg.  

CRUISERVÆGT                  200 Lbs.        90.71 Kg.  

SVÆRVÆGT                    + 200 Lbs.     + 90.71 Kg.